Billigt videokamera i Aldi

Sommeren nærmer sig med hastige skridt og det samme gør ferien. Hvis man har planer om at ville forevige dele af ens ferie, så kan det jo enten ske ved at tage billeder eller optage video. Jeg synes, at billeder er en fantastisk ting at gøre brug af. Men når man så ser video som andre har optaget, så synes jeg at man selv mangler noget. Man kan bare ikke få de samme indtryk med som nogle minutters video.

Hvis man ikke har et videokamera, så er der heldigvis godt nyt hvis man læser reklamerne fra Aldi. De har nemlig tilbud på et videokamera den 25. april til kun kr. 899! Selvfølgelig vil dette videokamera slet ikke kunne hamle op med de meget dyrere produkter til flere tusinde kroner hvad angår funktioner og kvalitet. Men som med mange af Aldis produkter, så kommer du stadig ret langt for få penge.

Videokameraet er fra Medion og modellen hedder “MEDION® LIFE® X47032 (MD 86652)”. De vigtigste specifikationer er:

  • Full HD-opløsning 1080p
  • 3.0″ LCD touch display
  • 5,0 megapixel fotoopløsning
  • Inkl. 4 GB SDHC-kort og reservebatteri
  • Digital billedestabilisator
  • 5x optisk zoom

Der medfølger hukommelseskort, 2 x Li-ion-batterier, lader, strømforsyning, USB-/AV-kabel, HDMI-kabel, taske og software. Du kan læse mere på Aldis hjemmeside om kameraet.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.