Philips Hue – Få fat på din startpakke nu!

Du ved måske allerede alt om Phlips Hue og det eneste du venter på er at kunne købe det? Så er du heldig, da vi har været ude og lede på markedet efter et sted at kunne købe startpakken. Til dem der ikke lige ved hvad Philips Hue er, så er det et kort sagt nogle LED-pærer som du kan styre farven på via en App eller hjemmeside.

Philips-hue

Produktet forhandles kun igennem Apple og det er uden tvivl et populært produkt, da man lige nu ved bestilling får en leveringstid i marts. For at komme i gang skal du have en startpakke (som du kan se på billedet). Den indeholder 3 pærer og en bridge og koster kr 1490. Opsætningen er meget enkel, du sætter pærerne i 3 lamper med store sokler. Derefter kobler du din bridge til dit netværk via kabel. Du kan skifte farver via en app du henter i App store eller via hjemmesiden www.meethue.com. Der er forskellige foruddefinerede scener, som du kan vælge mellem. Du kan også selv vælge dine farver ud fra et farveskema eller et billede du har liggende på telefonen.

Jeg glæder mig til, at Philips frigiver nogle udvikler værktøjer så der kan komme spændende apps, som måske kan spille lidt sammen med eksisterende funktioner. F.eks. at lyset tænder når man nærmer sig sit hjem. I øvrigt så holder pærerne til at brænde i 15.000 timer og blive tændt og slukket 25.000 gange, så man skal da ikke lige foreløbig skifte dem ud.

Her kan du få fat på dit sæt nu

Det kom som en overraskelse, men der er jo netop åbnet en Apple store ret tæt på København nemlig i Sverige i det nyåbnede Emporia. Der havde de masser af startsæt og enkelte pærer stående. Prisen var kr. 1.690 svenske kroner som nogenlunde svarer til vores pris. Så hvis du ikke kan vente til marts, så er det med at komme afsted 🙂

Alternativ kort terminal til din iPhone eller iPad

De mobile kort terminaler er blevet meget populære på cafer og andre som har behov for at kunne hæve penge på farten – nu kommer der et billigere alternativ til din iPad eller iPhone.

Denne lille gadget hedder iZettle og er en modul du sætter på enten din iPhone eller iPad og derved kan bruge den som en mobil kort terminal. Den er ganske smart og er man nervøs for om systemet er godkendt så kan jeg sige at det er godkendt af Europay, MasterCard samt Visa så der burde være styr på sikkerheden.

IZettle tager 2,75% af handelsværdien i kommission samt 1,5 kr. pr gennemført transaktion – det vil betyde at et købe på 500 kr. vil ende med at koste 515,25 kr. efter at iZettle har taget deres del. Dette er småting i forhold til andre steder hvor noget større andel tages af salget – man skal dog bare huske at oplyse sine kunder om denne kommission.

Se flere detajler på iZettle’s hjemmeside her.

Rygte: iPad 3 lander i Marts?

Ja nu skal vi til det igen – rygterne er begyndt at florer på diverse Internet sider og meget tyder på at vi får et nyt medlem i iPad familien i starten af marts måned.

Det starter stille og roligt med et par rygter i ny og næ men pludselig vælter det frem med ”beviser” for at lanceringen af en ny iPad er lige på trapperne. Det er den samme tur vi skal ved hver lancering af ny iPad eller iPhone.

Rygterne siger at vi i starten af Marts kan se frem til ny iPad som gerne skulle komme med en bedre skærm, hurtigere indmad men ellers nogenlunde samme design. Ifølge iPadguide.dk er der endda rygter om at iPad 3 allerede er på vej til USA og derved kan sælges fra lanceringsdatoen – læs mere på iPadguide.dk her.

Transportable minihøjttalere i nye farver

Vi har tidligere skrevet om den lille transportable minihøjttaler “X-mini II”, som der nemt kunne sluttes til eks. en iPhone eller iPod. Den er nu udkommet i fem nye farver, så du derfor nu kan få den i sort, rød, hvid, sølv, orange, blå, lilla, grøn og pink.

Minihøjttaleren har en utrolig god musikgengivelse, god basfylde og så fylder den ingenting. Man kan måske havde svært ved at tro det før man selv har afprøvet en. Jeg kan i hvert fald godt stå indenfor, at den leverer rigtig god lyd.

Tekniske specifikationer

  • Dimension: 60x60x44 mm og vejer kun 83 gram
  • Højttaler: Magnetisk beskyttelse 40NM 2W/4ohm
  • Højttaler: Output: 2.5W Effekt: 2.0W
  • Frekvens respons: 100Hz-20Khz
  • Spilletid ved fuld opladning: Op til 12 timer
  • Batteri/opladningstid: 5V – 2.5 time

Bestil den hos Club metroXpress for kun kr. 299 inkl fragt, levering sker inden for 3-4 hverdage.

Er dette den næste android/iPhone dræber?

Det er et stykke tid siden Nokia og Microsoft valgte at gå sammen for at forbedre deres muligheder i kampen om smartphone markedet – Lumia 800 er det først rigtige bevis for dette samarbejde.

Man må give dem at de har fundet en design som uden tvivl er på samme højde som i hvert fald android og iPhone – og så kommer den endda i forskellige farver alt efter hvad man foretrækker. Men design gør jo desværre ikke det hele – det som virkelig tæller for en smartphone er de programmer de såkaldte apps. Som kan hentes.
For alt i alt virker de mange tests af denne mobil til at være af den positive slags dog med det ene anke at apps. Er der altså ikke nok af endnu. Og hvad skal man så egentlig bruge sin telefon til.
Der skulle dog faktisk være en opdatering på vej som gør at mængden af apps. Vil stige væsentligt – og jeg er ikke i tvivl om at Lumia 800 kommer til at stjæle markedsandele fra både android og iPhone. Se mere om Lumia 800 på Nokia’s hjemmeside her.

Prisen for Nokia Lumia 800 uden abb. Er på 3.369 kr. hos mobilesale.dk – se mere på deres hjemmeside her.

Så er Spotify landet i Danmark – og det spiller altså bare!

Endelig er den kommet til lille Danmark – den har været længe ventede fra fans som har fået for meget af iTunes og deres dominans.

Det er meget simpelt – man downloader et lille program og installere det på sin computer (Virker både på PC og Mac), så er man ellers klar til lytte til en masse musik.

Der findes 3 forskellige måder at lytte til musikken på Spotify, Spotify free, Unlimited eller Premium. Den gratis udgave vil betyde at man skal lytte til reklamer i ny og næ men så kan du også høre al den musik du vil helt gratis.

De 2 andre koster hhv. 49 kr. og 99 kr. pr. måned – disse har ingen reklamer samt en masse andre fordele – se mere på deres hjemmeside. Men hvad venter du egentlig på – hop ind og se om Spotify er noget for dig her.

Se film på dit TV via din MacBook Pro

Har man en MacBook pro og gerne vil leje film via voddler.com eller headweb.com men ikke har en computer fast sat til tvet – så er der nu mulighed for at se film på dit tv via en MacBook Pro.

Hvilke model du har af MacBook Pro er noget at betyde hvilken løsning du har – men har du en ældre MacBook hvor der ikke er lyd i den mini displayport din MacBook Pro er udstyret med så er denne løsning lige noget for dig.

Det eneste man skal bruge er et mini displayport -> HDMI m/toslink kabel samt et HDMI kabel – det kan købes på diveres hjemmesider eller hos Humac og koster i omegnen af 600 kr. Det lyder måske af meget – men en DVD afspiller eller Blu-ray afspiller kommer nemt op i denne pris og her har du ikke mulighed for at leje film via sider som voddler.com.

Man smider HDMI kablet i sit tv og i den lille hvide boks – så forbinder du de 3 stik i den anden ende med din bærbar og der skulle derefter gerne oprettes forbindelse. Herefter er det bare ligefrem – jeg har personligt haft stor glæde af dette kabel da jeg har en ældre MacBook hvor der ikke er lyd i mini displayporten.

Se flere info hos Humac her.

Lej eller køb film via iTunes Store

Det har længe undret mange at man ikke har kan leje eller købe film gennem iTunes i Danmark. nu lader det dog til at dette meget snart er en mulighed. Hvis du allernederst i iTunes Store klikker på Browse under Features kommer et nyt vindue frem hvor du kan vælge ‘Film’, ‘Genre’ og browse mellem flere hundrede titler.

Ved at dobbelt klikke på den titel du er interesseret i kan du se en trailer fra filmen inden du lejer eller køber.
Vælg view ude til højre for at se hvilke muligheder du har for at se filmen. I det tilfælde vi har valgt, ‘Battle: Los Angeles’ kan du leje filmen for 39 kr eller købe den for 139 kr (HD 169 kr). Ældre film ligger på 29 kr for leje og 79-99 kr hvis du vil eje dem.

Vi har pt ikke fundet nogle film med danske undertekster eller stemmer, men mon ikke dette er på vej så snart det bliver mere officielt.
Så hold øje med iTunes Store i den nærmeste fremtid. Vi glæder os til at se om det også kommer til at inkluderer de nyeste TV-serier.

 

 

 

 

Guide: Jailbreak dit Apple TV

Hvis man har anskaffet sig et Apple TV fra eks. Tyskland og man derefter sætter det til sin fladskærm og benytter sin danske iTunes konto, så bliver det til en meget tynd kop te. Du kan ikke meget mere end at se biograftrailers, se YouTube eller høre musik fra ens iTunes samling via “Deling i hjemmet”. Dog er der altid råd for det meste og det er der også her, så du kan skifte den tynde kop te ud med en stærk kop kaffe.

Løsningen er simpelthen at du skal jailbreake dit Apple TV eller Apple TV 2. Det er jo nu lovligt at gøre, så hvorfor ikke kaste sig ud i det og få en hel masse nye muligheder. Det er så sindssyg let, at komme i gang med og du kan være klar på min. 10 minutter. Her er en guide til hvordan du kan jailbreake 2. generation af Apple TV.

Tjekliste før du kan gå i gang:

  1. Sørg for at have et Micro USB kabel
  2. Hav din iTunes opdateret til seneste version
  3. Lad dit Apple TV være opdateret til seneste version
  4. Hent Seas0nPass til enten MAC eller Windows.

Pak filen ud og start Seas0nPass. Den nye version af Seas0nPass jailbreaker un-tethered, som kort betyder at du sagtens kan slukke for strømmen til dit Apple TV uden, at du mister jailbreaket. Når du har startet programmet, skal du klikke på “Create ISPW”. Herefter bliver der hentet den seneste version af Apple TV softwaren som herefter bliver modificeret.

Det næste du nu bliver bedt om er, at du skal sætte dit Apple TV i DFU mode og her stødte vi for første gang ind i problemer. Det virkede ikke, at vi bare skulle holde “Menu” og “Play” nede i 7 sekunder. Men tricket der efter lang tids søgen fik vores Apple TV til at gå i DFU mode var, at vi satte strømstikket I, åbnede iTunes og derefter satte USB stikket til. Derefter fjernede vi strømstikket, ventede et par sekunder og holdte nu “Menu” og “Play” nede i 7 sekunder. Den gik nu i DFU mode.

Herefter bliver den nye jailbreakede software overført til Apple TV via iTunes (sker automatisk på MAC, hvis man har slået UI scripting til) og efter lidt tid, så har du et stk. jailbreaket Apple TV.

Hvis du gerne vil have lidt mere udførlige instruktioner og billeder, kan du se det på firecore.com.

God fornøjelse 🙂

MacBook Air anno 2011 – noget nær den ultimative bærbar!

Der er sket noget siden Apple introducerede den første MacBook Air, og denne gang er ikke nogen undtagelse.

Noget af det helt store med den nye MacBook Air er det operativ system Lion som er præinstalleret på de nye MacBook Air maskiner. Denne opdatering skulle give en helt ny oplevelse af at bruge sin computer.

Udover Lion er MacBook Air nu også udstyret med en Thunderbolt port som er det nyeste i porte fra Apple – udover denne port er man også helt gået væk fra disk harddiske og det er nu 100% flash.

Prisen er meget lig den tidligere model – og om det er prisen værd at skifte den nuværende er ikke helt nemt at vide. For der er klart nogle ændringer ved den nye som måske ville kunne tiltrække nuværende MacBook Air ejere.

Se flere informationer på Apple’s hjemmside her.