Runkeeper Motion App

Runkeeper er en glimrende motions app til både Android, iPhone og iPod, der bruger GPS-funktionen til at guide dig igennem din daglige motion. Om du løber i naturen eller på løbebånd, cykler eller løber langrend kan Runkeeper hjælpe dig med at holde styr på din samlet træning.

Udover at holde styr på tid, længe og tempo under din træning kan Runkeeper blandt andet holde dig opdateret med tid eller distance via Audio Cues eller hjælpe dig med at holde et forudbestemt tempo med Target Pace.

Hvis man sammenligner Runkeeper med GPS-ur eller Nike+ er det ikke helt så avanceret, men tilgengæld er det en billig løsning, der ikke kræver yderligere installation eller kalibrering.

Derudover fungerer online-delen på runkeeper.com rigtig godt og du kan nemt dele dine resultater og ruter med venner og bekendte på Facebook eller lignende.

Runkeeper findes også som en gratis udgave. Her må du dog undvære en del features, men det er god måde at teste om det er noget man vil bruge.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.